Om VDL

Viking Defence League er Hells Angels MC Denmarks officielle støtteforening. Her kan alle blive medlem, uanset alder og køn og vise deres støtte til verdens førende motorcykelklub — særligt de af vore medlemmer som sidder fængslet, samt deres familier.

Ikke så få henvender sig til Hells Angels Motorcykle Club for at tilbyde deres støtte og vi vil gøre vores bedste til at følge op på den opbakning der er. Det koster kun 300 kr. om året, eller 400 kr. hvis du bor uden for Danmark. Vælger du at blive medlem vil du fremover være officiel supporter til Hells Angels MC Denmark.

Når du har tilmeldt dig, har du med det samme vist din støtte og givet et beløb til hjælp for fængslede medlemmer af HAMC Denmark — inklusive prospects, hangarounds og AK81ere — og ikke mindst deres familier. Ved indmeldelse modtager du blandt andet en supporttrøje, som kun medlemmer af Viking Defence League har mulighed for at få.

Alle kan blive medlem af Viking Defence League, så du er velkommen til at anbefale foreningen til din familie, dine venner og bekendte. HAMC Denmark har brug for din support og de som sidder inde har fortjent den.

Medlemskab behøver ikke at ændre din hverdag og udover indmeldelse, behøver du ikke at foretage dig andet, eller vise din støtte andre steder. Du afgør selv hvor meget du vil støtte og der er fuld diskretion herfra. Yderligere oplysninger om Viking Defence League fås kun gennem medlemskab.